Viser opslag med etiketten Om mig. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Om mig. Vis alle opslag

lørdag den 10. januar 2015

Nyt år.....

.......som jeg håber alle er kommet godt ind i!
Mit nye år er begyndt med selvvalgte udfordringer, for efter mange års sygdom (angst), har jeg nu efterhånden fået det så godt, at tiden er kommet, hvor jeg har besluttet at udfordre mig selv lidt......langsom og sikkert fremad, derfor har jeg nu taget frivilligt arbejde på Hoved Biblioteket i Aalborg, hvor jeg hjælper til i It cafeen.....ikke fordi jeg er den store ekspert på dette område, men kan dog bidrage med lidt support til de mest basale ting, som mange ældre har brug for. Det er en stor glæde for mig, at være sluppet ud af angstens jerngreb....mærker en frihed og en plads i livet.....ikke kun tilskuerpladsen. Jeg må dog stadig arbejde med mig selv, hvilket jeg også har lyst og overskud til nu, så en skønne dag må jeg være udlært til livet.....det ser lyst og lovende ud for 2015

Jeg startede også året med held, for efter oprydning og en tur til containeren gjorde jeg et fantastisk kup.....en fin lille træbænk i fineste stand, stod her og bare ventede på mig....




.....og nu står den på min altan. I første omgang var den påtænkt kolonihaven, men så passede den bare så perfekt på min altan, og så må jeg jo også indrømme, at haven måske har nok møbler!
















En anden ting der lige skal vises frem, er en fin selvvandingspotte, som jeg erhvervede mig på udsalg....



.....perfekt til krydderurter, og så er den da bare så smuk at kigge på!





















En tredie ting der absolut fortjener fremvisning, og som også er en guide til min selvudvikling.....



......og en rigtig god placering....på min badeværelse hylde!





















Noget helt andet.......Er der nogen som læser med her, der kan fortælle mig, hvordan jeg får vist her på bloggen, at jeg kan følges på Instagram? Jeg har set rundt omkring, at diverse bloggere har installeret Instagrams logo.......men hvordan??

Rigtig god weekend!

torsdag den 25. april 2013

Stolthed og glæde.......

......en følelse der kommer til mig over den store udstilling her:
http://www.smk.dk/besoeg-museet/udstillinger/ ......har nemlig som blomster elsker (set på min blog) været med i en diskussionsgruppe, hvor vi har været med til at planlægge!

Derfor har jeg nu fået en invitation til guided omvisning den 22 maj.......glæder mig rigtig meget til at se det færdige resultat!

Har bl.a været med til at vælge blomst til plakat!

fredag den 17. februar 2012

PÅ MIN ALTAN.......

........ mellem kæmpe pelargonier, oliven, lime.....og hen hel masse andre ting, prøver jeg i dag, at finde mig selv...... vil så gerne finde noget overskud, så måske solen og varmen her, kan hjælpe mig lidt på vej....... hold k..., hvor er jeg en utålmodig sjæl...... en virus tager den tid en virus skal ta´....... til jer kære læsere...... tak for jeres kærlige kommentarer i forgående indlæg....... I er skønne!

                13 kvm grøn oase....... også om vinteren....... Uundværlig!

tirsdag den 13. december 2011

DENGANG JULEN IKKE VAR SÅ SØD........

........ her hos mig. Hvert år ved den søde juletid, kommer jeg til at tænke på de stakkels mennesker, hvor denne tid er knap så sød..... de hjemløse....enlige mødre/fædre.....eller bare den lille familie, som ikke har penge nok til at indfri alle forventningerne, der opstår i december måned. Grunden til det berører mig så meget.....jeg har selv været i denne situation..... enlig mor (med angst) på bistandshjælp, og måtte hvert år søge kirken om julehjælp..... heldigvis kom jeg altid i betragtning, og fik en hjælpende hånd. En gang søgte jeg hos Frelsens Hær..... husker det så tydeligt, for her kunne jeg tydeligt mærke hvor fattig jeg var..... en vis form for ydmygelse opstod.....fik udleveret en bærepose....stille op på rad og række, og dem der ville, kunne så få fyldt posen op med gnaveben..... skal dog siges....fik også en købmandskurv, hvilket selvfølgelig var dejligt, men hold da lige op, hvor det tærede på de få resurser jeg havde.
Når jeg i dag, tænker tilbage på den svære juletid, er jeg taknemlig, for mine tre dejlige børn husker også denne tid, men har aldrig på noget tidspunkt, syntes de har manglet noget. Jeg tror også, min svære tid har givet mig noget.....lært at sætte pris på de små ting.....eller er det bare let at sige, når det hele er overstået?
Det var så lige et lille tilbageblik, og mine tanker går denne grå blæsende tirsdag til dem, som måtte befinde sig i en svær situation i denne søde juletid!

Rigtig god tirsdag!

torsdag den 13. oktober 2011

BOR STADIG

......... på min sofa.....går lidt bedre, så jeg har energi til strikning...... heldigt, for der er lige noget der skal være færdig til søndag...... og det er en hemmelighed!

onsdag den 12. oktober 2011

TRÆKKER LIDT I LAND

........... når det handler om min tålmodighed....... har flere gange beskrevet min besiddelse af tålmodighed......... det gælder bare så ikke lige, når jeg er syg..... ØV!..... måske er det bare sådan, når man er et kreativt menneske...... skal helst lave noget....... det bliver så ikke lige til så meget pt....... heldigvis kommer der et par magasiner med posten..... mon så ikke jeg kan hygge mig lidt under dynen med dem! Svigersønnen gjorde ellers sit bedste for mit velbefindende i aftes..... serverede te med rom og citron...... desværre hjalp det kun et øjeblik!
Nu vil jeg bare minde mig selv om........ sommeren er slut...... på med strømper og frem med vinterfrakken!

torsdag den 23. juni 2011

BANDER STADIG.........

.......... bare lidt mere stille, for jeg kan jo se, jeg deler skæbne med mange andre....... deriblandt nogle af jer, kære læsere........ stor TAK for jeres medfølende tanker....... kan forstå denne Iskias lidelse kan ta´sin tid........ så til mig selv..... tålmodighed tålmodighed. Midt i min frustration, kom jeg til at tænke på frihed...... det kom der et hurtigt billede ud af....... skulle nok ha´valgt en anden baggrund, men havde brug for at udrette noget i en fart!


Begynder så småt at stresse........ har en del hække der skal klippes...... er jo en deadline på, i det lille kolonihavesamfund........ måske trænger græsset også til klipning!

Skabelon til fugle findes i det nye Bolig Liv!

onsdag den 22. juni 2011

AV AV AV.........

.......... for helvede..... undskyld sprog...... bander ikke så tit, men nu er det absolut en nødvendighed...... min førlighed er taget fra mig...... problemer med Iskias nerven.... (så lærte jeg også lidt anatomi), og det er aldeles smertefuldt......min tålmodighed er sat på prøve........ mig, der helst skal være aktiv/kreativ....... kan pt, kun trippe (med besvær) lidt rundt.... se dumme tv, læse lidt, og ind i mellem falder jeg i søvn pga. stærk smertestillende medicin....... hold kæft tiden er lang og kedelig!

Opdatering på forgående indlæg....... Efterlyste navn på en plante...... og svaret kom fra en sød dame, Kaja Ludvigsen, som sendte mig en mail...... navnet er Blyrod!
Tak til I andre, som også prøvede at hjælpe!

torsdag den 19. maj 2011

MANGLEDE LIGE........

.............. noget at strikke på, så jeg gik på jagt i mit garn lager, og hvad fandt jeg her...... en fin cardigan, som jeg begyndte på for længe siden......... tror den var påtænkt  barnebarn Amalie, men er ikke sikker på den længere passer hende, så den må gå til næste barenebarn i rækken....... Wilmer, så er det  jo heldigt, den går som både pige- og drengetrøje.


I går blev der ikke nørklet med noget som helst.......... Jeg fik besøg af en god veninde.... Hvordan pokker kan det lade sig gøre, at knevre non stop fra kl.12.30 til kl. 23.30.....tænker jeg i dag....... må konstatere det kan det, tiden fløj bare afsted, og det var super hyggeligt..... Vi lettede os kun fra stolene, for at hente lidt spiseligt........ og så fik vi jo jo også lige lidt frisk luft....... og friske syrener!

Min dag i dag skal bruges på cyklen, og hvis vejret holder, forbi haven mit slot!

fredag den 6. maj 2011

REFLEKSION

Under morgenkaffen gik mine tanker et halvt år tilbage........ tilbage til den tidlige morgen, hvor mor døde.... 6. November........ Solen skinnede ind i hendes stue, hvor hun lå så smukt, med en lille blomst i sine kolde foldede hænder. Mine tanker var..... endelig.....endelig var mors kamp med hendes mange lidelser slut, og hendes ønske var gået i opfyldelse....... komme derop, som hun sagde! Den morgen tænkte jeg også...... det er lettere at kigge på mor som død, end som levende....... Hendes pinefulde og sørgmodige blik var væk....... nu så hun bare så fredfyldt ud!
Nu et halv år efter, er jeg så glad for, at  jeg ikke sidder tilbage med en tanke om, at kunne have gjort noget mere for min mor........ jeg ved, at jeg gjorde alt hvad der stod i min magt, for at mors sidste år kunne være bare nogenlunde tållige!
Efter dette halve år....... er mit liv blevet lettere, lysere og mere fri..... den tunge byrde der hvilede på mine skuldre, er forsvundet....... dårlig samvittighed er forsvundet.....en samvittighed som kunne opstå, hvis jeg lige tillod mig at, blive væk fra plejehjemmet og alt det triste der.
Jeg kan tillade mig, at udtrykke glæde over mit nye liv uden en mor, fordi jeg ved, det her var mors sidste ønske......... Nu lever vores kære mor, mormor, farmor og oldemor i vores hjerter, og vi mindes hende rigtig tit!

Smuk træ fra kolonihaven......... denne fine figur var mors, og skal nu være et kært minde hos min kære søn Jesper! En ting han husker fra en mormors hjem!

lørdag den 29. januar 2011

FORÆLDRELØS

Hvordan er det? Selvom jeg efterhånden er en voksen kvinde, så er det meget mærkeligt....der opstår et tomrum, og til tider en stor ensomhed, eller måske snarere en alenehed, for jeg har jo mine vidunderlige børn, svigerbørn og børnebørn omkring mig, men alligevel er der noget, for mig, der er slut. Det går dog fremad med mig.....til tider føler jeg endog, jeg har fået et nyt liv forærende.....ja det er jo nogle mærkværdige ambivalente følelser, der kan opstå, men min mors sidste år på plejehjem, var ikke nem, hverken for hende eller os andre. Nu har jeg jo pludselig fået en masse tid til mig selv......var vant til at besøge mor på plejehjemmet flere gange om ugen. Når jeg så får ovennævnte følelser, så husker jeg mig selv på, at det var mors store ønske, at forlade denne jord, og få fred.
Det er noget mærkeligt noget, det der med død, bisættelser og begravelser. Min mors død og bisættelse oplevede jeg, som noget smukt og meget fredfyldt....der var en ubeskrivelig stilhed over det hele, hvorimod, mine brødres død, og henholdsvis begravelse og bisættelse.....Det var skræmmende, uhyggeligt og slet ikke smukt, synes jeg, men det var jo også unaturligt.....De skulle jo leve meget længer endnu!

For nogen, virker det måske lidt mærkeligt, at jeg skriver så meget om min mors død, men det er min form for terapi.....når mine tanker fylder for meget i mit hoved, skal det lige tømmes, så jeg kan komme videre!



Tænk......min mors urne der i sneen.....jeg synes bare det er så smukt, fordi, her slutter mors kamp, og hendes længe ventede ønske er gået i opfyldelse......FRED!



 Nu håber jeg ikke, jeg har spoleret jeres lørdag med dette indlæg........bare tænk!.....for hende Betty, er det terapi!


EN LIDT GRÅ LØRDAG, MEN NYD DEN ALLIGEVEL!

mandag den 15. november 2010

LIVET GÅR VIDERE....

......Ringen er sluttet, og i dag er første dag i mit nye liv, et liv uden en mor, men det er med stor glæde og lettelse, jeg tager imod denne udfordring. I de sidste, ca. 6 år, har jeg brugt rigtig meget af min tid på mor, hvilket jeg i dag, er rigtig glad for.....Jeg sidder ikke tilbage og siger....bare jeg havde gjort dit og dat, for jeg gjorde alt hvad der stod i min magt, for at mors gamle svære dage, kunne blive nogenlunde tållige.
Mor blev bisat i fredags, og det var en smuk smuk og rørende dag....Det hele forløb bare så godt, og det var for alvor tid til at give tårerne frit løb.....hvilken befrielse!

Lørdag tømning af mors stue på plejehjemmet.....meget mærkelig stemning, men min tanke var også...Godt jeg ikke skal se min mor sidde i den samme stol i det samme hjørne, dag efter dag efter dag!

Søndag tog børnene og jeg ud i det fri.....Turen gik til Poulstrup Sø, hvor Amalie og hendes legekammerat hyggede rigtig meget....selvfølgelig også vi andre. Amalies farvel til oldemor, havde været meget svært, hun ville så gerne kisten skulle stå hjemme i deres stue.....sød tanke!

Jeg er lige nu gennemsyret af træthed og udmattelse....Børnene er taget hjem, og der er total stilhed, så min dag skal bruges på sofaen med en god bog, som jeg modtog med posten i den forgangne uge, og så er der jo også en glædelig opgave der skal klares, nemlig en vinder af min Give Away skal findes, og det glæder jeg mig så meget til. Udtrækningen vil ske i løbet af dagen....så bare hold øje med bloggen søde venner!

RIGTIG GOD DAG OG PÅ GENSYN!

mandag den 8. november 2010

TAK!

Havde først skrevet en tak under kommentarer, men måtte i stedet gøre det her!
Aller kæreste venner......Tusind tak, hver især, for jeres varme og dejlige tanker....kan slet ikke beskrive hvor rørt jeg blev....Tænk, at så mange "ukendte" venner sidder og tænker på mig, og lige bruger lidt tid på, at sende mig en lille hilsen.....det får mig til at føle jeg kender jer....Endnu en gang.....Af hele mit hjerte TAK!

Ser frem til, at møde jer med lidt mere muntre indlæg.....skal nok ske!

søndag den 7. november 2010

MIN MORS KAMP.......SLUT

Endelig fik mor fred, hun døde fredag nat.
Jeg har siddet de sidste mange dage ved hendes sygeseng, hvoraf de to sidste uden nogen kontakt. Jeg er et træt og sorgfyldt menneske lige nu, men på trods af "hullet", som jeg begynder at mærke, ja, så er jeg samtidig et meget meget lettet menneske.

En sød lille historie er knyttet til ovenstående vase......Min mor prøvede en dag, ihærdigt, at fortælle jeg skulle have denne vase.....Jeg blev bare siddende på min stol, men mor slappede ikke af, før jeg tog vasen og puttede den i en pose, og lod hende forstå, at jeg nok skulle tage den med hjem, så nu bliver den da nødt til, at være et kært minde!

Bogen I lige aner, fik jeg hos bedemanden. Det er en sød fortælling om døden, fortalt så de små kan forstå det. Jeg fik 4 stk. En til hver barnebarn. Måske der kommer et bedre billede på et tidspunkt!

RIGTIG GOD SOLSKINS SØNDAG!

tirsdag den 2. november 2010

MIN MORS KAMP....

.......Ikke for livet, men for døden.
Ved præcis, hvordan hendes hånd og hendes kind mærker....ved præcis, hvordan det lyder, når hun prøver at tale....ved præcis, hvordan det er, at sætte kruset til hendes mund, men alligevel vænner jeg mig aldrig til det! Min mor er tilbage på plejehjemmet, hvor hun nu kæmper en kamp for døden.....denne gang håber vi alle, det må lykkedes, men hvornår?

Jeg prøver ihærdigt, at "passe" på mig selv....derfor et lille trøstekøb i går....havde bare brug for en ny pyjamas, som jeg kan flytte ind i. Lidt sødt skulle der også til, og hvad er så bedre end lækre Summerbird flødeboller.

I dag skal jeg være sammen med datters svigermor (vi hygger som to perleveninder), hos vores børn og børnebørn. Hun har garn med til mig, hvilket jeg er meget spændt på. Åh, hvor jeg trænger til lidt mere kreativitet!



 Men det vigtigste for mig og min hverdag lige nu, er, at holde min mors hånd.



Rigtig god tirsdag!

fredag den 29. oktober 2010

OMKRING EN OLDEMOR

Jeg vil så gerne prøve, at finde den gode stemning omkring min mor.....det er til dels lykkedes på den lille billedcollage....gode minder dukker frem.
Jeg skriver pt. meget om min mor......håber jeg snart kan bidrage med lidt mere muntert, men skriveriet er en hjælp for mig.....min hjerne kobler lidt fra!
Mor skal udskrives i dag, endnu engang. Hun er vågnet op, men taler sort snak....nu skal hun så tilbage til plejehjemmet, og gad vide hvor længe, hun så skal ligge der???

På trods af alt, spirer der en lille gnist af jule halløj i mig.......

Dejlig weekend til jer derude!

torsdag den 28. oktober 2010

SKØNHED OG FRIHED

Havde lige brug for at finde noget smukt frem....som kunne fremkalde positive og smukke tanker, hvilket jeg ikke er ejer af lige for tiden....tilbringer det meste af tiden hos min mor på Hjørring sygehus....derfor lige et smut inden om bloggen....her kan tankerne altid få en lille pause for det trælse!
En eftermiddag fangede jeg den smukkeste solnedgang.....og mit fuglebur med smukke fugle, er en elskelig ting på altanen....fuglen er for mig, et symbol på frihed (derfor ikke levende indespærret), og bemærk, lågen er åben! Gid min mor, må få den samme frihed!!!!!

Há en rigtig god dag!

onsdag den 20. oktober 2010

FRUSTRATION OG MAGTESLØSHED.......

Ja, det er hvad der er inde over mig lige nu. I går ringer min mors læge og spørger om lov til at indlægge hende....Jeg turde ikke sige nej, for plejehjemmet ville heller ikke længere stå med ansvaret. Hun er nu blevet indlagt på Hjørring sygehus, hvilket er meget imod hendes vilje....også min, men for pokker, jeg ved ikke, hvad jeg skal stille op med det hele.....prøver at sige til mig selv, at det nok også er det bedste. Min mor har tit fået det rigtig skidt på sygehuset....total forvirring og sort snak. Jeg håber bare ikke det sker denne gang. Hvorfor må min mor ikke bare få fred? Hun er skrumpet ind til ingenting.....ligner en lille fugleunge der er faldet ud af reden....hjælpeløs og forladt! Vi ønsker alle mors liv må få en ende.....med en lille bitte rest værdighed.
Dette indlæg er blot for at, få lidt luft for min frustration og magtesløshed.......Der er gået alt for mange år på denne måde!
Nu skal jeg ind på banegården, og finde toget mod Hjørring.......skal også prøve at finde nogle positive tanker!

RIGTIG GOD ONSDAG!

mandag den 23. august 2010

EN GRÆDEKONE....

Ja! det er mig. Den farveglade mormor, har de sidste par dage fældet en del tårer.
Vil lige prøve, at komme med den korte version. Som tidligere nævnt, bor min gamle mor (88 år), på plejehjem, hvilket jeg heller ikke lægger skjul på, er rigtig svært.....bruger ordet kommunalt anbragt.
Min mor har haft rigtig mange svære indlæggelser pga. fald og sygdom, i de sidste mange år. Dertil skal siges, min mor er svært hørehæmmet, har kun en lille bitte hørerest, hvilket medfører hun er meget isoleret.
Hvorfor grædekone?? I går, traf jeg sammen med mor, den svære beslutning, at hun ikke skulle indlægges igen igen, på trods af, lægevagten konstaterede tarmslyng eller mavesår. I sådan et tilfælde, når man træffer det valg, må der gives ubegrænset smertestillende medicin, og det fik mig til at føle, så var det den rigtige beslutning.
Selv om jeg føler det.......så er det bare mega svært, at forholde sig til.....Tanken om, hvordan mor skal ende sine dage! Her skylder jeg vist også lige, at sige, min mor vil rigtig gerne forlade denne jord.....ønsker så meget, at få fred....hun orker ikke mere.
Trist indlæg, men det er rart, at have bloggen, hvor jeg kan få luft, for alt det der optager mig.....på godt og ondt.

Den frustrerede datter.

Og nu tager jeg lige op, og giver hende et kram!

tirsdag den 17. august 2010

TI TING OM MIG...

Som ny blogger, er jeg nu blevet stillet overfor min første blogleg, og denne udfordring tager jeg gerne imod, da den giver et lille bitte indblik i, hvem jeg "også" er. Ved ikke helt, om jeg skal tagge videre, men det undlader jeg denne gang.... ville ikke vide, hvem jeg skulle vælge, da dette, som sagt, stadig, er meget nyt for mig.

1. Dårlig til at træffe valg.
2. Elsker tv serien Klovn.
3. Hader ostemad.
4. Elsker laks.
5. Glæder mig til, at komme op om morgenen...så er der morgenmad.
6. Bange for tandlægen.
7. Dyrker pilates.
8. Som jyde...elsker jeg København.
9. Chokolade er godt for mig.....især Summer Bird.
10. Drømmer om fred på jorden.

Det var så en lille smagsprøve på mig.