fredag den 13. juli 2012

Vamset poncho

Nu er turen kommet til restegarn posen med det tykke uldgarn, og med det, er der blevet slået masker op til en poncho. Jeg strikker med pind 8..... svarer nogenlunde til alle garntyperne, så det bliver hurtigt til noget!
Det er sådan en rar følelse, at få brugt garn, som har ligget i årevis, og man ikke går ud og spenderer en masse penge på nyt...... og som nogle måske har læst, er der et par ønsker her hos mig...... så jeg må altså spare!
Mit kære barnebarn Amalie, siger: "Mormor du har ikke en bil, fordi du bruger alle pengene til garn".

Kan se frem til nogle herlige dage med børn og børnebørn......venter deres hjemkomst i morgen...... Glæder mig så meget!




torsdag den 12. juli 2012

To i en.....

....... nemlig min færdige pude. Jeg er ret tilfreds med resultatet..... elsker at den er anvendelig på begge sider.... og to forskellige sider!






Puden måler 50 cm i dia., og jeg har brugt uldgarn svarende til hæklenål 3.
Jeg har valgt at hækle den sammen, fra ydersiden, med kædemasker..... det har givet en fin overgang!








Nu skal den bare med i haven....... og her skal den da vist kastes i min nymalede kurvestol!

onsdag den 11. juli 2012

Mangler du lamper?

Kan ses i min lille bitte shop.......nu skal de ikke bare stå i mit skab længere!

tirsdag den 10. juli 2012

Det kører stadig rundt....

....... bare ikke for min cykel..... På min vej til haven gik det galt..... forskærmets stivere rev sig løs, og blokerede mit forhjul..... fik den med nød og næppe slæbt hjem..... nu ved jeg ikke rigtigt hvad jeg stiller op med den, for den er ældgammel (arvegods fra mor)...... Gid jeg havde penge til en ny el. brugt!
Og som tidligere nævnt, tror jeg også snart det går galt for min computer...... hold da k... den er langsom og larmende....... tror jeg køber en lotto!



I dag er jeg bare ikke særlig optimistisk!


Hjælper slet ikke med det nye Bolig magasin, for jeg har også knækket denne fine fugl, som skulle pynte i kolonihavehuset!


En øv dag her hos mig....... håber den er bedre hos dig!

mandag den 9. juli 2012

Kunst med mormor

De to søde piger........ Ida og Amalie havde lige et par feriedage hos mormor. Det meste af tiden blev brugt i kunstens verden...... først, fra morgenstunden, blev der malet på deres malerier..... herefter gik turen til Kunsten her i Aalborg, hvor Jeppe Heins nye kunstværk skulle betragtes og afprøves!


Bemærk: Mormor klarede ikke helt vand testen....... man skal jo være lidt hurtig, hvis man skal undgå de fantastiske stråler...... ved aldrig hvornår de kommer!

Efter al den kunst.... er det nu rart med lidt leg med playmobil, som har været et stort, måske, evigheds hit..... Det er blevet gemt fra mine egne børn, og nu elsker alle mine børnebørn, at hive det frem!



Jeg må lige vise mine dejlige duftende roser frem, og så et lille kig på min tidligere omtalte pergola, som nu er ved at være pænt pakket ind i Blåregn, Slyngrose, Clematis, Vin..... og så det store Birketræ, som hænger smukt ned i "loftet".

Blåregnen har endnu ikke blomstret......måske sker det først til næste år.... er så spændt, og jeg glæder mig så meget til det sker!