tirsdag den 15. marts 2011

HAR I SET DETTE...........

............. fine suttetræ, som står i Parken i København. Jeg har igen holdt weekend hos min datter i København, og her er storebror Wilmer blevet sutte afvændet. Der er blevet sagt farvel til sutterne, ved at hænge dem på træet i Parken, som Wilmer selvfølgelig skulle vise mormor, og jeg må sige......det var rigtig fint med alle de farvestrålende sutter......Wilmer har helt styr på, hvor hans sutter hænger!



På vej over i Parken, var jeg var lige inde og kigge her, hvor jeg fandt disse fine lampetter!

Var også på Nørrebro, hvor turen gik gennem Assistens kirkegården.......her kunne Wilmer ikke lige dy sig for, at plukke en lille vintergæk......han var også meget optaget af de mange egern, som man ser her.

Skal lige siges......han plukkede den altså ikke på et gravsted.....vigtig detalje!
Herfra gik turen til min datters værksted, som ligger på Blågårds Plads (mon det staves sådan)......desværre fik jeg ikke et billede herfra.....kommer på et andet tidspunkt!

Tilbage på Østerbro.......var det tid til brunch......og lidt afslapning.....Wilmer tar´ sammen med en anden dreng, en omgang terninge spil!

mens mor og lillebror Ludvig kæmper lidt....... der var så mange spændende ting, man godt ville ha´ fingrene i!