lørdag den 11. december 2010

SÅDAN EN LØRDAG.......

........Hvor jeg ikke helt ved hvad jeg helst vil......skal jeg bage, vaske tøj, besøge en veninde, gå en lang tur.....eller blot lægge mig på sofaen med min bog....åh nej, den skal jeg spare på, for den er bare så god, at den ikke må ende.....savner min mor........Hvad skal dagen dog ende med? Tror det bliver til, at pynte nogle appelsiner med nelliker og rødt bånd.....måske også lidt bag......Mon det er stimulans nok til min rastløshed!

Forresten er der også lige en julegave, der skal strikkes færdig...mon det bliver i dag?
Måske har jeg lidt feber!

Lige et kig ind i mit køkkenhjørne, hvor der hænger fine, kan vist godt sige retro æbler. De er fra 70erne. Det er en af de ting der bare skal frem hvert år! Trofast julepynt!

fredag den 10. december 2010

SMUK MORGEN

Og den er jeg simpel hen nødt til at vise frem her. Inden jeg havde fået søvnen ud af øjnene, famlede jeg mig frem til kameraet... for det syn som mødte mig fra soveværelse døren......ja, det øjeblik, måtte bare foreviges!


Rigtig god fredag!

onsdag den 8. december 2010

MASSER AF ENERGI.............

............. Det var hvad jeg fik efter en hård omgang pilates.......og hvad har jeg så brugt den til? Købt de sidste julegaver, og lavet en fugleuro mere, så nu har mit køkken også fået lidt pynt.



Det er nok lidt svært, at bedømme den færdige uro, men jeg tør godt sige: Den er da bare så fin!

GOD AFTEN TIL JER DERUDE!


tirsdag den 7. december 2010

DET ER KAFFETID........

.............. Og jeg er ikke i besiddelse af en kage......hvad gør man så?????
Tager en stor juleappelsin, skræller og skærer i tern..... pisker noget fløde, tilsat vaniljepulver, og blander det hele med knuste marcipan makroner......Til slut, pyntes med grøn juletræes krymmel. MUMS, med denne friske dessert, er sukkertrangen blevet dækket, og kaffen er reddet!


VELBEKOMME!

søndag den 5. december 2010

2. SØNDAG I ADVENT........

............. Og her i det lille hjem, julehygger vi videre. Min søn, som er bosiddende i København, er hjemme hos moren og holde weekend.....super hyggeligt! Tror da lige vi skal bage pebernødder og spise æbleskiver!
Bemærk det lille hjerte på juletræet.....et kært minde til mig, fra førstefødte barnebarn!

Hyggelig søndag til alle jer derude!