Ved præcis, hvordan hendes hånd og hendes kind mærker....ved præcis, hvordan det lyder, når hun prøver at tale....ved præcis, hvordan det er, at sætte kruset til hendes mund, men alligevel vænner jeg mig aldrig til det! Min mor er tilbage på plejehjemmet, hvor hun nu kæmper en kamp for døden.....denne gang håber vi alle, det må lykkedes, men hvornår?
Jeg prøver ihærdigt, at "passe" på mig selv....derfor et lille trøstekøb i går....havde bare brug for en ny pyjamas, som jeg kan flytte ind i. Lidt sødt skulle der også til, og hvad er så bedre end lækre Summerbird flødeboller.
I dag skal jeg være sammen med datters svigermor (vi hygger som to perleveninder), hos vores børn og børnebørn. Hun har garn med til mig, hvilket jeg er meget spændt på. Åh, hvor jeg trænger til lidt mere kreativitet!
Men det vigtigste for mig og min hverdag lige nu, er, at holde min mors hånd.
Rigtig god tirsdag!
Det er også en vigtig mission, hård med alligevel vigtig.
SvarSletDet er dejligt at høre, du har et skønt netværk :)
Kram Louise
Åh altså Betty - tunge ord om en tung tid. Du ved, vi tænker meget på dig, din mor, og ja jer allesammen. Virtuelt knus og masser og atter masser af positive tanker.
SvarSlet/Helle
Ja, det er hårdt. Men du forstår alligevel at få noget positivt med ...sød pyjamas!
SvarSletBetty - hvor er det hårdt. Mange tanker til dig og dine.
SvarSletSender et lille kram til dig, og man kan kun håbe, at hun ikke skal vente så længe, din mor,- når hun nu så gerne vil have fred.
SvarSletKom hjem og så I atter er med mig....Er dybt taknemlig!
SvarSletJeg har tænkt på dig... Jeg fulgte min kære kære farmor det sidste stykke på helt tæt hold. Jeg ved ikke, om det er nogen trøst, eller om der overhovedet ER nogen trøst, men det var vores oplevelse, at sorgen var spredt ud over den periode, og da hun endelig gav slip, så fik vi også fred. Jeg mindes og savner, men har ikke rigtig sørget siden hun tog herfra.
SvarSletMange tanker,
Kat
Søde Kat....ligesom du beskriver dit forløb med din farmor....præcis sådan forestiller jeg mig også det bliver for mit vedkommende...det sværeste må absolut være at se på vores kære svinder ind til ingenting, og man ser magtesløs til. Dine ord er en stor trøst....Af hjertet tak!
SvarSletSender dig gode tanker Betty :-)
SvarSletVilma også en stor tak til dig!
SvarSlet