Tiden i min kolonihave, er så småt ved at være slut. Jeg er lige blevet færdig med et stort hårdt projekt......mine hække er nærmest blevet halveret....foregået pr. håndkraft, så nu kan de bedre holde balancen, derfor måtte det bare gøres. Der er blevet beskåret i stor stil, mangler blot, at tage stilling til, om der skal tilføjes haven noget nyt. Det har været en dejlig sæson, som nu nærmer sin afslutning. Tidens skiften, er for mig, en dejlig tid, for så kommer der for alvor gang i kreativiteten med strikkepinde og hæklenål....Uhh, hvor jeg glæder mig!
Nu, jeg skriver om tiden, kan jeg godt undre mig over, hvor den bliver af? Jeg har al tiden til fri disposition.....hvorfor når jeg så ikke mere, end jeg gør? Her er det så, jeg kommer til at tænke på min mor. Som tidligere nævnt, har jeg min gamle svage mor, siddende på plejehjem.....sidst jeg skrev om hende, var hun meget syg....nu er hun atter oppe af sengen, og sidder og hænger i en stol, ventende på, at jeg kommer forbi.....Det gør jeg så, som udgangspunkt, hver tredje dag. Her forsvinder en del af tiden, ikke blot ved det fysiske besøg, men også den tid, jeg bruger på, at få det bedste ud af den givne situation. Den tid på min mor, er jo, trods det svære, givet godt ud.
Det var lige lidt af hvert.....bare for at vise fremgang i pindende, kommer der senere et billede af færdigt projekt!
Rigtig god onsdag derude!
Tid er et spændende begreb. Vi har den tid vi har og vi skal så finde ud af at bruge den bedst muligt.
SvarSlet