onsdag den 18. januar 2012

KRØLLET STRIK OG NY ROUTER

Kan du mon fortælle mig, om dette strik kan bliver pænt? Jeg var forlænge siden påbegyndt babyvest..... baby bliver nu 2 år, og derfor nødvendigt, at begynde forfra, men det optrevlede garn ser ikke for lovende ud....... mon det bli´r pænt i vask?


Og så skal jeg til at lege med teknikken...... skal opsætte ny router...... hvorfor medfølger der ikke tekniker? Nå, men jeg må bare kaste mig ud i det, og se om skidtet kommer til at virke!

Håber vi "ses" med den nye teknik.......Rigtig god onsdag!

onsdag den 11. januar 2012

BØRNEBØRNS KUNST.......

.......... er bare det bedste jeg ved, og jeg var så heldig, at få 2 fine billeder i julegave!

Lavet af Ida 7 år og Amalie 5 år

tirsdag den 10. januar 2012

NÆSTEN NY STOL.......

........... og sikke et besvær det kan give. Var omkring Ikea i går, for at købe ny "frakke" til min røde stol, som efterhånden så lidt slidt ud...... at skifte fra rød til sort er ikke så enkel en sag....... har resulteret i flere prøvelser på ommøblering, brugt rigtig mange timer på det...... og hvad endte det med..... jo, det hele står næsten som det plejer...... må vist bare lige vænne mig til det sorte "monster" i min stue...... elsker jo farver, men netop stuen må gerne være lidt mere afdæmpet...... dog med farveklatter ind imellem!

Nu var jeg jo kommet i Ikea, og her kan man jo få alverdens former for opbevarings boxe....... Jeg fik 2 på tilbud... 19 kr, så nu er der styr på min dvd og cd. Min gamle kontorstol fik også ny "frakke", så nu kan den da godt bruges i et stykke tid endnu..... og så gi´r det lige lidt ekstra comfort!

lørdag den 7. januar 2012

ENDELIG......

......... blev Ludvigs trøje gjort færdig..... efter lidt pres og stort ønske fra hans mor. Måske nogle husker, den er strikket i restegarn, hvilket indebærer en lille skønhedsfejl...... løb nemlig tør for den mørkegrønne garn, så der mangler en enkelt pind med denne........ håber kun det er mig der ser det!

Nu er der tid til næste projekt........ færdiggørelse af datters jakke..... og nåh ja..... en lille baby vest som ryger til salg på blog shop........ mon der er brug for dette?

Dejlig lørdag til jer derude!

onsdag den 4. januar 2012

DET STOD DER BARE......

...... det fineste metalbord. Mit hjem skulle i går ryddes for diverse dryssende gran... ned i containeren med dem..... ud med noget, og hjem med noget andet.... det sker ofte. I dette tilfælde blev det et lille bord, som der nok kan findes plads til i kolonihaven.... lige nu står det på min altan, hvor det faktisk også er rigtig fin!







Måske lidt svært at se...... der er et stjerne hulmønster i bordpladen...... så kan regnvand jo løbe fra!
Glæder mig nu bare til at nyde en god kop kaffe på en varm sommerdag..... varer nok lidt endnu!

tirsdag den 3. januar 2012

VED AT VENDE TILBAGE......

......... til hverdagen, efter en masse dejlige dage med familie hygge.... både de seneste ankomne familie medlemmer, såvel som de gamle.
Som I ved, tilbragte jeg juledagene i København, og en af de første dage derovre måtte jeg lige et smut i Magasin....... der var lige noget jeg skulle kigge efter..... de fantastiske nøddeknækkere. Jeg har tit haft til opgave at stå for mandelgaven, og julen 2010, havde jeg købt ovennævnte..... der var så bare lige det ved det, at jeg ikke selv fik mandelgaven, hvilket jeg selvfølgelig havde troet og håbet, men så var det jeg tænkte..... måske Magasin stadig har dem, og måske til nedsat pris (23 dec.). Det var godt tænkt..... der stod mine standhaftige soldater til halv pris, så jeg måtte selvfølgelig have 2 med hjem........ og nu er der fred i familien, som var lidt trætte af at høre om mine gode køb af mandelgaver...... som jeg aldrig selv får!

GODT NYTÅR!

onsdag den 21. december 2011

RUDOLF MED DEN RØDE TUD

Der har været lidt stille her på min blog, og det fortsætter det med lidt endnu, for nu er jeg ved at være klar til København, hvor jeg skal fejre jul med børn og børnebørn...... I skal dog lige præsenteres for Rudolf, som jeg strikkede som min sidste julebedrift..... synes selv han er rigtig sjov, med de lange bøjelige ben (indlagt piberensere). Opskrift er fra et nummer af Hendes Verden.... altså 2010.




Jeg ønsker alle mine dejlige læsere en glædelig jul og godt nytår!