Hvordan er det? Selvom jeg efterhånden er en voksen kvinde, så er det meget mærkeligt....der opstår et tomrum, og til tider en stor ensomhed, eller måske snarere en alenehed, for jeg har jo mine vidunderlige børn, svigerbørn og børnebørn omkring mig, men alligevel er der noget, for mig, der er slut. Det går dog fremad med mig.....til tider føler jeg endog, jeg har fået et nyt liv forærende.....ja det er jo nogle mærkværdige ambivalente følelser, der kan opstå, men min mors sidste år på plejehjem, var ikke nem, hverken for hende eller os andre. Nu har jeg jo pludselig fået en masse tid til mig selv......var vant til at besøge mor på plejehjemmet flere gange om ugen. Når jeg så får ovennævnte følelser, så husker jeg mig selv på, at det var mors store ønske, at forlade denne jord, og få fred.
Det er noget mærkeligt noget, det der med død, bisættelser og begravelser. Min mors død og bisættelse oplevede jeg, som noget smukt og meget fredfyldt....der var en ubeskrivelig stilhed over det hele, hvorimod, mine brødres død, og henholdsvis begravelse og bisættelse.....Det var skræmmende, uhyggeligt og slet ikke smukt, synes jeg, men det var jo også unaturligt.....De skulle jo leve meget længer endnu!
For nogen, virker det måske lidt mærkeligt, at jeg skriver så meget om min mors død, men det er min form for terapi.....når mine tanker fylder for meget i mit hoved, skal det lige tømmes, så jeg kan komme videre!
Tænk......min mors urne der i sneen.....jeg synes bare det er så smukt, fordi, her slutter mors kamp, og hendes længe ventede ønske er gået i opfyldelse......FRED!
Nu håber jeg ikke, jeg har spoleret jeres lørdag med dette indlæg........bare tænk!.....for hende Betty, er det terapi!
EN LIDT GRÅ LØRDAG, MEN NYD DEN ALLIGEVEL!
