Under morgenkaffen gik mine tanker et halvt år tilbage........ tilbage til den tidlige morgen, hvor mor døde.... 6. November........ Solen skinnede ind i hendes stue, hvor hun lå så smukt, med en lille blomst i sine kolde foldede hænder. Mine tanker var..... endelig.....endelig var mors kamp med hendes mange lidelser slut, og hendes ønske var gået i opfyldelse....... komme derop, som hun sagde! Den morgen tænkte jeg også...... det er lettere at kigge på mor som død, end som levende....... Hendes pinefulde og sørgmodige blik var væk....... nu så hun bare så fredfyldt ud!
Nu et halv år efter, er jeg så glad for, at jeg ikke sidder tilbage med en tanke om, at kunne have gjort noget mere for min mor........ jeg ved, at jeg gjorde alt hvad der stod i min magt, for at mors sidste år kunne være bare nogenlunde tållige!
Efter dette halve år....... er mit liv blevet lettere, lysere og mere fri..... den tunge byrde der hvilede på mine skuldre, er forsvundet....... dårlig samvittighed er forsvundet.....en samvittighed som kunne opstå, hvis jeg lige tillod mig at, blive væk fra plejehjemmet og alt det triste der.
Jeg kan tillade mig, at udtrykke glæde over mit nye liv uden en mor, fordi jeg ved, det her var mors sidste ønske......... Nu lever vores kære mor, mormor, farmor og oldemor i vores hjerter, og vi mindes hende rigtig tit!
Smuk træ fra kolonihaven......... denne fine figur var mors, og skal nu være et kært minde hos min kære søn Jesper! En ting han husker fra en mormors hjem!
