HOVSA!

Jeg skule lige ud at købe nyt sengelinned, noget som jeg havde set reklame for på tv. Det var så ikke så pænt, som jeg troede....og det blev til helt andre køb....Så kan man jo spørge sig selv, om det var ligeså tiltrængt som sengelinned.

Nu er det nok....

Spøjs indgang til haven!

Men I skal da lige se det færdige resultat, efter som jeg har "plaget"  jer så meget med dette skilt. Ved ikke helt, hvad jeg skal mene....skiltemaler bliver jeg nok aldrig, men processen har været rigtig sjov, for jeg elsker jo, at få fingrene i noget maling, og lege med farverne. Skiltet var blevet finere, hvis det var lavet af noget gammelt træ, men det lykkedes mig ikke at finde...mærkeligt, men sådan er det vist bare, når man lige står og skal bruge noget.

OG HVAD ER NAVNET???

MORMOR`S.......Dette er slutningen på et tidligere indlæg. Som sagt, så har det været svært, at finde det perfekte navn til min kolonihave, men nu er det langt om længe fundet, og det passer bare så godt, meeen, hvis jeg en dag bliver farmor, tror jeg haven tager navneforandring til Bedstemor`s


Ideen med navnet kom til mig på denne cafe. Som det ses på koppen, hedder den nemlig farmor`s, og her var bare så hyggelig..... Cafeen ligger i Bredgade i København, og indretningen her, er fuldstændig i bedsteforældre stil, og der spilles Giro 413 musik. Det gav mig da hyggelige tanker om mormors kolonihavehus.

MERE HAVESKILT.....

Der er lidt blyantstreger, der skal fjernes.

Snart skal det pynte på min syrenstamme.

Arbejdede lige lidt videre på navneskilt, i fællesskab med morgenkaffen. Er nu ved at være tilfreds.....meeen, der er stadig nogle få skønhedsfejl. Man er vel sin egen værste kritiker!

NAVNESKILT TIL HAVEN....

At lave en skrift.....ikke nemt!

Hertil er det da gået meget godt!

Som tidligere nævnt, skal min kolonihave have et navn. Det har så, efter mange års tiltag, taget sin begyndelse, men det er også slut for i dag, da jeg erfarede, at min evner ikke er tilstrækkelige på dette felt, men jeg gir´ ikke så let op, skal bare lige have en pause.

UD I SOMMERLANDET..

De sidste par dage, har jeg leget turist i min egen by, sammen med god veninde, datter og to af mine dejlige børnebørn.
Som det måske kan fornemmes, ud fra billederne, har det været nogle skønne festlige og varme dage. Sejltur, radiobiler, god musik og ikke mindst lidt undervisning i indonesisk linedans, var nogle af de ting man kunne opleve til Tall Ships Races i Aalborg.
Et af de festlige indslag var ombord på et skoleskib fra Indonesien, hvor nogle søde unge besætningsmedlemmer, bød op til dans. Veninden og jeg fik også en lille lektion i deres, måske, form for linedans. Det skal dog siges, det ikke var helt nemt, men sjovt.

HILSEN FRA SOMMERLANDET.......

DET SIMPLE LIV....

Og hvorfor er det så en overskrift på min blog? Ganske enkelt....Sådan er mit liv, ikke fordi jeg valgte dette, men fordi omstændigheder gjorde, at sådan blev det.

I en ung alder blev jeg syg med angst og panikanfald, hvilket gjorde mit liv meget kompliceret, men jeg havde mine tre vidunderlige børn, som betød, at jeg måtte kæmpe og atter kæmpe, og det har i dag givet gode resultater. Børnene er kommet godt "af veje", og har alle gode uddannelser, hvilket jeg selvfølgelig er meget stolt af. Måske hører det med til historien, at deres far var alkoholiker. (I dag ædru alkoholiker). Mine børn blev alle mønsterbrydere, og det glæder mig så meget.

Ovennævnte historie gjorde selvfølgelig, jeg ikke rigtig kom "i gang med noget", og derfor blev økonomien også stram. Dette førte mig sikkert til det simple liv, for jeg har virkelig lært, at glæde mig over de små ting, her i livet. Når man har været syg, og er ved at slippe ud af sit indre fængsel, ja! så glædes man selvfølgelig over dagene, hvor man har det godt. Pyt med, jeg ikke har hus, bil og mange penge, for jeg er blevet rig på kærlighed. Er blevet beriget med dejlige børnebørn, som også bringer en masse glæde ind i mit liv.

Min situation gjorde, at jeg fik tilkendt førtidspenssion i en alder af bare 40 år. Det var svært at acceptere, men det gav mig samtidig ro til, at kæmpe med min sygdom, og kampen har bestemt ikke været forgæves. I dag er jeg næsten symtomfri, og får ingen medicin, og det er bare en stor lettelse. Jeg er  kommet så langt i mit liv, og det giver mig en daglig glæde. Nu er livet også mit!

Min kreativitet er i dag min fremdrift, og den bedste medicin.

En trist historie der endte lykkeligt!