I en ung alder blev jeg syg med angst og panikanfald, hvilket gjorde mit liv meget kompliceret, men jeg havde mine tre vidunderlige børn, som betød, at jeg måtte kæmpe og atter kæmpe, og det har i dag givet gode resultater. Børnene er kommet godt "af veje", og har alle gode uddannelser, hvilket jeg selvfølgelig er meget stolt af. Måske hører det med til historien, at deres far var alkoholiker. (I dag ædru alkoholiker). Mine børn blev alle mønsterbrydere, og det glæder mig så meget.
Ovennævnte historie gjorde selvfølgelig, jeg ikke rigtig kom "i gang med noget", og derfor blev økonomien også stram. Dette førte mig sikkert til det simple liv, for jeg har virkelig lært, at glæde mig over de små ting, her i livet. Når man har været syg, og er ved at slippe ud af sit indre fængsel, ja! så glædes man selvfølgelig over dagene, hvor man har det godt. Pyt med, jeg ikke har hus, bil og mange penge, for jeg er blevet rig på kærlighed. Er blevet beriget med dejlige børnebørn, som også bringer en masse glæde ind i mit liv.
Min situation gjorde, at jeg fik tilkendt førtidspenssion i en alder af bare 40 år. Det var svært at acceptere, men det gav mig samtidig ro til, at kæmpe med min sygdom, og kampen har bestemt ikke været forgæves. I dag er jeg næsten symtomfri, og får ingen medicin, og det er bare en stor lettelse. Jeg er kommet så langt i mit liv, og det giver mig en daglig glæde. Nu er livet også mit!
Min kreativitet er i dag min fremdrift, og den bedste medicin.
En trist historie der endte lykkeligt!
