tirsdag den 13. juli 2010

FARVELEG


Jeg har været rigtig glad for vejret i dag. Det gav mig nemlig lyst til, at hive spanden med bomuldsgarn frem. Først kiggede jeg lidt på hexagoner, men det blev til begyndelse på en sød skildpadde, som jeg tror Ludvig vil elske.

mandag den 12. juli 2010

SOMMERLIV

Fik lige lyst til at sammensætte lidt sommerliv, for at genskabe stemningen ved de givne situationer. Jeg har en datter, som bor på Østerbro i København, og i Deres baggård, hersker der bare sådan en dejlig stemning på denne tid. Gården er  fyldt med krukker, hvori der er plantet træer, blomster og krydderurter. 
For nylig fyldte Julie 30 år, og dette blev fejret i ovennævnte gård.

Ved samme tur til København, tog vi også ud i det fri, for at fejre Sankt Hans aften.

Dejlig sommer!

Kylling

En dejlig madoplevelse.... Kylling med couscous, tørret frugt, blandede nødder og en hel masse forskellige krydderurter. Den lægges på en bund af søde og almindelige kartofler, og vupti ind i ovnen. Har lige prøvet den, og kan varmt anbefales. Opskriften er fra Jamie Oliver.....VELBEKOMME!

Navneskilt

En længe ønsket ting, skal nu føres ud i livet. Et navneskilt til min kolonihave er undervejs. Farverne er indkøbt, mangler lige at finde et passende bræt. Hvad navnet bliver, vises senere, ved færdig resultat. Det har været svært for mig, at finde et passende og dækkende navn, men på en cafe i København, kom ideen pludselig til mig.

Eventyrlig dåse

Ja! overskriften siger det hele...Denne fine fine dåse fandt jeg i Blå Fugl i Aalborg, og det må da siges, den signalerer eventyr. Jeg kunne simpel hen ikke stå for den, og nu bliver den brugt til lækkerier i min kolonihave.

lørdag den 10. juli 2010

På Planteskole

For nylig var jeg et smut forbi den lokale planteskole, hvor der blev købt roser til min pergola. Jeg forestiller mig, at med tiden, vil jeg få et fint "loft" i denne, bestående af roser vin og blåregn. Turen foregik på cykel, som blev temmelig overlæsset, og det gjorde derfor godt med en lille pause ved åen.

mandag den 5. juli 2010

Blå mandag.




I dag da jeg kom ned i min have, stod der en blå stol. Den har faktisk tilhørt mig selv engang, men for et par år siden kasserede jeg den, da den var ved at falde fra hinanden, derfor satte jeg den ud til affald. En mand, som har have samme sted som jeg selv, havde taget den, og sat den i fin stand. Nu er tiden så kommet, hvor manden er blevet for dårlig. og må opgive sin have, og derfor været så sød, at sætte den tilbage i min have. Nu står den så der, og pynter så fin med dens blå farve, hvilket giver en sjov detalje til haven, og nu har den tilmed fået en sjov historie.