tirsdag den 14. august 2012

En mere......




....... poncho er blevet færdig, og den er solgt!


 Det går da rigtig godt med de der garnrester!


 







søndag den 12. august 2012

Søndag morgen......

....... med nybagte boller. Jeg er så glad for denne opskrift, og vil gerne dele den med dig!















Og herligt med hjemmelavet jordbærmarmelade!

Koldhævede morgenboller - 16 stk.

1/2 liter vand
25 g gær
2 tsk salt
2 spsk olie
100 g havregryn
100 g solsikkekerner
ca.500 g hvedemel

Vand og gær røres sammen. Salt, olie, havregryn og solsikkekerner røres i. Herefter mel....lidt ad gangen, dejen skal være meget klistret.
Dæk skålen med plastfolie og sæt den i køleskab natten over, 8-12 timer.
Sæt klatter af dej på bageplade....brug en stor ske, som dyppes i vand. undlad at slå dejen sammen.
Bages på midterste rille i forvarmet ovn ved 225 grader i ca. 15 min.
Afkøles på rist.

Det gode ved denne opskrift....... skal slet ikke have fingrene i dejen!

Opskriften er fra Gyldendals Bagebog

Rigtig god søndag!

 

tirsdag den 7. august 2012

Ulempe......

........ hvis en sådan findes ved en kolonihave....... jo en lille en.... for der sidder en bestyrelse og bestemmer...... bestemmer hvornår din have er fin...... og min er super fin..... synes jeg selv...... bare ikke bestyrelsen, for de fandt lige lidt fremmede gevækster i hækken...... derfor modtog jeg en klage mail, hvorpå jeg blev anmodet om at bringe tingene i orden inden den 16 August..... ellers vanker der en bøde på 300 kr.
Ovenstående er aldrig hændt mig før, og jeg kører trods alt på 10ende sæson!

ØV ØV........ og atter øv!


Nå, men det skal nu ikke tage haveglæden fra mig....... jeg må tage det med et smil, og gå på jagt efter de ubudne gæster....... bare der kunne holde tørvejr!

søndag den 5. august 2012

150 cm slange......

......... er nu færdig. Det er en bestilling fra barnebarnet, søde Wilmer, som fik den gode ide da han var på ferie, at mormor kunne da lige lave en slange....... det er hermed gjort, og snart flytter Søren slange til København!


søndag den 29. juli 2012

Opskrift

Kære Læser........ som lovet, kommer her opskrift på poncho. Jeg vil lige understrege, at jeg ikke er nogen ørn til at forklare ovenstående, men sådan har jeg gjort: Slået 56 masker op på lille rundpind 7 og strikket 10 cm rib (2 ret 2 vrang).... skiftet til pind 8 og fortsat i glat og striber (efter eget farvevalg og bredde)..... samtidig sættes der 4 mærke tråde med lige mange masker imellem..... på hver side af tråden skal der tages ud, som gøres ved at samle tråden op mellem 2 masker, og strik den drejet ret. Der skal være 2 ret masker mellem begge udt, på hver side af tråden. Udt. foretages på hver 2. pind..... efter 10 udtagninger, stoppes dem på skulderen, og der tages nu kun ud midtfor og midtbag..... og nu kun på hver 3. omgang. Fotsæt på denne måde til ønsket længde..... og jeg har så afsluttet med 3 omgange ret riller.



Håber så meget min hjemmebrygget opskrift er forståelig.... ellers må du hjertens gerne kontakte mig!


Rigtig god fornøjelse!






tirsdag den 17. juli 2012

Overgået mig selv.....

........ og ikke for at prale, men det tog mig faktisk kun 4 dage at strikke denne poncho, så nu kan min datter få den med hjem til København....... og så er hun vist klar til de kølige sommeraftner!

Rigtig god sommer til jer derude!

fredag den 13. juli 2012

Vamset poncho

Nu er turen kommet til restegarn posen med det tykke uldgarn, og med det, er der blevet slået masker op til en poncho. Jeg strikker med pind 8..... svarer nogenlunde til alle garntyperne, så det bliver hurtigt til noget!
Det er sådan en rar følelse, at få brugt garn, som har ligget i årevis, og man ikke går ud og spenderer en masse penge på nyt...... og som nogle måske har læst, er der et par ønsker her hos mig...... så jeg må altså spare!
Mit kære barnebarn Amalie, siger: "Mormor du har ikke en bil, fordi du bruger alle pengene til garn".

Kan se frem til nogle herlige dage med børn og børnebørn......venter deres hjemkomst i morgen...... Glæder mig så meget!